Børne- & ungdomstræning

Aldersgruppe: 8-16 år

Tid: Vi træner i 2024 tirsdage og torsdage kl. 17.00.

Mødested: Lyngby CCs klubhus på Carlshøjvej 6 i Kongens Lyngby.
Vi kører 1-3 timer, afhængig af alder og form og
kører derefter tilbage til klubhuset.

Trænere: Alle trænere i Lyngby CC er selv tidligere eller nuværende cykelryttere.

Udstyr: Du behøver ikke at starte med toptunet udstyr, men en racercykel er at foretrække.
Hvis du ikke selv har en cykel, kan du låne en af klubben i en periode indtil du finder ud af cykling er noget for dig.
Husk altid cykelhjelm og drikkedunk.

Forældre: Forældre er naturligvis velkomne – både til træning og sociale arrangementer i klubben.

Medlemsskab: 800 kr. årligt, man kan komme til 3-5 prøvetræninger inden man skal melde sig ind og betale kontingent.


Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt: Vores ungdomsformand Lars Klima på
email: larsjklima@gmail.com
eller
mobil: 20155515.

Landevejscykling er en spændende, udfordrende og krævende sportsgren. Vi træner gennemsnitlig 2 gange om ugen og lover dig, at du får sved på panden og pulsen op. Træningen foregår i hold, så hvad enten du er nybegynder, rutineret, dreng eller pige, har vi noget at tilbyde dig.

Danmarks Cykle Union (DCU)
På DCUs hjemmeside cyklingdanmark.dk kan I også læse mere om det at 'Gå til cykling'. Lyngby CC er eliteklub hos DCUs distrikt Sjælland.
gaa-til-cykling

Cykelløb
For at køre cykelløb, kræves der licens fra DCU. Da sikkerheden prioriteres højt i Lyngby CC, anbefaler vi, at du træner med os, inden du begynder at køre licensløb. Et rigtigt godt sted at få løbsrutine er ved 'medaljeløb', hvor der ikke kræves licens. Spørg din træner om tid og sted og om han mener, du er klar.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram